Hvad betyder Præmieringsbåndene.

Sakset fra Bulldog klubben.


Hundene er opdelt i aldersklasser som dommeren kvalitetsbedømmer med tildeling af 1.2.3. Præmier. De hunde der modtager 1.Præmie går videre til konkurrencebedømmelsen.

I konkurrencebedømmelsen udvælges en 1.2.3.4 vinder i hver klasse.
De hunde for hvem dommeren finder kvaliteten særlig høj kan tildeles et CK.

Hunde med CK går videre i konkurrencen om Bedste Han/Bedste Tæve.

Efter enhver bedømmelse udleveres der i alle klasser bånd, hvis farver angiver opnåede præmieringer/placeringer som følger:


Baby- og hvalpeklasser:

Lyserød

1.
Præmie

Særdeles lovende
SL

Lyseblå

2.
Præmie

Lovende
L

Lysegul

3.
Præmie

Mindre Lovende
ML

Rød

Racens
Bedste

Baby og Hvalp


Alle andre klasser:

 

Rødt bånd

1.
Præmie

1.
Vinder

 

Blåt bånd

2.
Præmie

2.
Vinder

 

Gult Bånd

3.
Præmie

3.
Vinder

 

Grønt bånd

4.
Vinder

4.
Vinder

 

Bredt
Lilla bånd

Certifikat
Kvalitet

 

CK

 

Rødt/hvidt bånd

Dansk
Certifikat

 

CAC

Hvidt bånd

Internationalt
Certifikat

 

CACIB

Orange bånd

Reserve
Certifikat


Reserve
CACIB

 

Rødt/gult
bånd

Bedst i
Racen

 

BIR

Blåt/gult
bånd

Bedst i
Modsat køn

 

BIM

For vores racer Engelsk bulldog og Fransk bulldog skal man for at opnå avlsret have opnået mindst en 2. præmie på en DKK anerkendt udstilling - herunder hører også Bulldog-Klubbens egne udstillinger.

 

Præmierings graderne kan beskrives på følgende måde:

Kvalitetsbedømmelse


1.præmie
Typisk i alt væsentlig rigtigt bygget hund, hvis fortrin er så væsentlige, og hvis fejl er så uvæsentlige, at den kan siges at være en fortrinlig repræsentant for sin race.

2.præmie
Hund af meget god type og bygning, hvis eksteriørfejl ikke er mere fremtrædende, end at den kan siges at være en god repræsentant for sin race.

3.præmie
Hund af god type, hvis eksteriørfejl ikke er af en sådan art, at den kan siges at være en dårlig repræsentant for sin race.

0.præmie
Er en diskvalificerende betegnelse. Den anvendes om hunde, som har diskvalificerende anatomiske, typologiske eller psykiske fejl.

En hund som to gange får 0 på grund af temperamentet, kan af DKKs bestyrelse fratages udstillings og avlsretten.

KIP
( Kan ikke præmieres) betegner at dommeren ikke kan afgøre hvilken præmiegrad hunden fortjener. Hvis hunden i bedømmelsesøjeblikket er i sådan en tilstand, at dommeren ikke kan danne sig en sikker opfattelse af deres kvalitet, fordi den f.eks ikke lader sig fremføre så roligt at bevægelserne kan bedømmes, eller fordi den måske konstant sætter eller lægger sig så en anatomisk bedømmelse umuliggøres.

Alle udstillede hunde modtager når bedømmelserne er færdige en skriftlig kritik.

 

 

Konkurrenceklasse

Bedømmelserne foregår først som kvalitetsbedømmelse derefter vil de hunde for hvem dommeren finder kvaliteten høj nok (de hunde der får et CK) fortsætte i konkurrencen om Bedst han klasse (Bedste tæve klasse) - (BHK/BTK), certifikatet (CAC) – det internationale certifikat (CACIB),- og til sidst vil den bedste han og tæve konkurrere om Bedst i Racen og Bedst i Modsat køn (BIR/BIM). Hannerne bedømmes altid først og derefter tæverne.

Championklasse: Der tildeles 1., 2., 3, KIP eller 0 præmie. Hunde der har fået tildelt 1. præmie placeres med 1. vinder, 2. vinder, 3. vinder og 4. vinder og alle de hunde der får tildelt CK går videre til Bedst han klassen/Bedste tæve klasse (BHK/BTK).

Unghundeklasse: Der tildeles 1., 2., 3, KIP eller 0 præmie. Hunde der har fået tildelt 1. præmie placeres med 1. vinder, 2. vinder, 3. vinder og 4. vinder og alle de hunde der får tildelt CK går videre til Bedst han klassen/Bedste tæve klasse (BHK/BTK).

Mellemklasse: Der tildeles 1., 2., 3, KIP eller 0 præmie. Hunde der har fået tildelt 1. præmie placeres med 1. vinder, 2. vinder, 3. vinder og 4. vinder og alle de hunde der får tildelt CK går videre til Bedst han klassen/Bedste tæve klasse (BHK/BTK).

Åben klasse: Der tildeles 1., 2., 3, KIP eller 0 præmie. Hunde der har fået tildelt 1. præmie placeres med 1. vinder, 2. vinder, 3. vinder og 4. vinder og alle de hunde der får tildelt CK går videre til Bedst han klassen/Bedste tæve klasse (BHK/BTK).

Bedste han klasse / Bedste tæve klasse (BHK/BTK): I denne klasse deltager de hunde, der har fået tildelt CK fra Championklasse, unghundeklassen, mellemklassen og åben klasse.

Hundene placeres med 1. vinder, 2. vinder, 3. vinder og 4. vinder. Certifikatet tildeles den hund der opnår den bedste placering fra unghunde, mellem og åben klasse.

På DKK’s internationale udstillinger kan dommeren såfremt han finder kvaliteten høj nok tildele CACIB til 1. vinderen og evt. reserve-CACIB til 2. vinderen - undtagen hunde fra unghundeklassen (alderskravet for tildelelse af CACIB er 15 mdr. og hunden skal være tilmeldt mellem- åben eller champion klasse).

Seniorklasse: Åben for alle hunde fra 7-10 år. Hunde der kun er anmeldt i seniorklasse kan ikke tildeles certifikat og CACIB, og deltager heller ikke i Bedste han klasse/Bedste tæve klasse. Der tildeles 1., 2., 3., KIP eller 0 præmie. Hunde der har fået tildelt 1. præmie, placeres med 1. vinder, 2. vinder, 3. vinder og 4. vinder. Dommeren kan tildele CK hvis kvaliteten er høj nok. Den hund der placeres som 1. vinder med CK, går videre til konkurrencen om Racens bedste senior.

Veteranklasse: Åben for alle hunde der er over 10 år. Hunde der kun er anmeldt i veteranklasse kan ikke tildeles certifikat og CACIB, og deltager heller ikke i Bedste han klasse/Bedste tæve klasse. Der tildeles 1., 2., 3., KIP eller 0 præmie. Hunde der har fået tildelt 1. præmie, placeres med 1. vinder, 2. vinder, 3. vinder og 4. vinder. Dommeren kan tildele CK hvis kvaliteten er høj nok. Den hund der placeres som 1. vinder med CK, går videre til konkurrencen om Racens bedste veteran.

Parklasse: Særskilt anmeldelsesblanket til parklasse rekvireres hos DKK .En parklasse består af den på anmeldelsesblanketten navngivne fører samt to hunde af samme race, som fremføres i et kobbel. Hundene skal i forvejen være tilmeldt til eksteriørbedømmelse, Hvalpe kan ikke deltage. Den bedste ekvipage udtages og går videre til konkurrencen Udstillingens bedste par. Der gives ikke skriftlig kritik.

Opdrætsklasse: Særskilt anmeldelsesblanket til opdrætsklasse rekvireres hos DKK. En opdrætsklasse består af fire hunde af samme race, der er opdrættet af den samme opdrætter. Hundene skal være tilmeldt udstillingen til eksteriørbedømmelse. Hvalpe samt hunde der har fået tildelt 0 eller KIP kan ikke deltage.

Der lægges i bedømmelsen vægt på klassens ensartethed – dog uden hensyntagen til racens forskellige farvevarianter. Opdrætteren kan kun tilmelde en opdrætsklasse til hver udstilling. Dommeren udtager den mest homogene klasse og kan tildele prædikatet ærespræmie. Den bedste opdrætsklasse i hver race der har fået tildelt prædikatet ærespræmie går videre til konkurrencen om udstillingens bedste opdrætsklasse.

Avlsklasse: Særskilt anmeldelsesblanket til avlsklasse rekvireres hos DKK. En avlsklasse består af et forældredyr og 4 stk. afkom der skal være tilmeldt udstillingen til eksteriørbedømmelse. Hvalpe samt hunde der har fået tildelt 0 eller KIP kan ikke deltage.

Der kan kun tilmeldes en avlsklasse til hver udstilling efter samme forældredyr. Forældredyret skal være tilmeldt udstillingen evt. uden for bedømmelse. Udstilleren skal være ejer af den tilmeldte avlshund. Dommeren udtager den mest homogene klasse og kan tildele prædikatet ærespræmie. Den bedste avlsklasse i hver race der har fået tildelt prædikatet ærespræmie går videre til konkurrencen om udstillingens bedste avlsklasse.