Øjensygdomme:

 

Distichiasis: dette er bittesmå hår, der vokser på indersiden af sædvanligvis det nederste øjenlåg.

Disse hår kan være bløde og lange eller korte og stive, hvor sidstnævnte kan give anledning til symptomer.

Tåreflåd er det hyppigste symptom, fordi hårene irriterer øjet.

Kløe ved øjnene.

Øjets bindehinde bliver rød og hævet.

Lysskyhed og sammenknibning af øjenlågene er et udtryk for, at hunden har ondt i øjet.

Et sår i hornhinden kan skyldes et distichiasishår.

Hårene kan fjernes ved et mikrokirurgisk indgreb.

 

Keratoconjunctivitis sicca (tørt øje):

Mops med tørre øjne har normalt et uklart og sløret blik.

Det kan skyldes:

1) mangel på tåreproduktion eller nerverne stimulerer ikke længere tårekirtlerne.

2) tårekirtlerne fungerer ikke.

3) tårekanalen er blokeret.

Behandlingen afhænger af årsagen til problemet.

 

 

Pigmentær keratitis:

 

En mørk hinde, der med tiden langsomt trækker hen over øjet. Årsagen skyldes et andet problem som feks et af de ovennævnte. Tilstanden fører uden behandling til blindhed. Hinden kan med held behandles medicinsk eller fjernes kirurgisk.

 

Hemi-vertebrae (HV):

 

En rygsygdom der findes hos fransk & engelsk bulldog, boston terrier og mops. Sygdommen er kun set i mops de sidste 20 år. Sygdommen breder sig så hurtigt, at man feks.i England har foreslået undersøgelse af samtlige avlsdyr.

Man kan ved et almindeligt røngtenfoto konstatere, om hunden har lidelsen. Sygdommen skyldes misdannelser og sammenvoksninger i ryghvirvlerne. Hvis kun et enkelt hold hvirvler er sammenvokset, kan hunden leve med det. Man kan se det alene på hundens bevægelser såfremt man har set, hvordan en syg hund bevæger sig. Er flere hold hvirvler sammenvokset, kan hunden ikke leve med det. Symptomerne er ukontrollerede bagbensbevægelser, hvor hunden pga lammelser slæber mere eller mindre på bagbenene/poterne og ikke kan stå ”fast”. I enkelte tilfælde har dyrlæger forvekslet sygdommen med diskusprolaps.

Sygdommen kan forekomme allerede fra 4-5 måneders alderen og op til 12 måneder.

Man kan røntgenundersøge hvalpe for at se, om de har lidelsen.

 

Hofte dysplasi:

 

Hofte dysplasi er ikke kun en sygdom der findes hos store racer. En del små racer, deriblandt mops kender også til problemet.

En amerikansk undersøgelse blandt mindre hunde har vist at bulldog racen er den hårdest belastede af de mindre racer. Mopsen kommer ind på en ”flot” 2. plads. Hele 62% af de undersøgte mops havde HD, men mindre end 3% af de 62% undersøgte hunde viste tegn på sygdommen.

Ved hofte dysplasi sidder lårbensknoglehovedet ikke korrekt placeret i hofteskålen. HD kan skyldes både arv og miljø. Undersøgelser har vist at man bedst undgår problemer, såfremt hvalpen/den voksne hund holdes i god form og ikke bliver overvægtig og fed.

 

Legg-Perthes:

 

Ses normalt hos hunde under 1 års alderen. Det skyldes mangel på blodforsyning til lårbensknoglens hoved. Hovedknoglen smuldrer væk. Det er en meget smertefuld sygdom. Almindeligvis fjernes lårbensknoglens hoved ved operation, og hunden kan leve et normalt liv bagefter. Selv om man ikke kender arvegangen, avler man ikke på hunde, der har haft sygdommen.

 

Patella luksation (løse knæskaller):

Patella luksation er betegnelsen for en tilstand, hvor knæskallen ikke ligger stabilt på sin plads. Den glider ud af sin normale stilling lukserer). Knæskallen kan enten flyttes mod midten eller til siden. Patella luksation bruges også, når knæskallen ligger på sin normale plads, men let kan forskydes til siden.

Klinisk deles patella luksation i 4 grader. Kan skyldes både arv og miljø.

 

Epilepsi:

 

Epilepsi (krampe) er et symptom på en unormal hjernefunktion, der giver gentagne anfald. Anfaldene kan variere fra ændringer i bevidstheden til kramper. Sygdommen kan evt. behandles medicinsk.

I danmark er epilepsi ikke mere blandt de største problemer hos vores mops.

 

PDE (Pug dog encephalitis):

 

Forekommer hos mops fra 3 måneders alderen og op til 6 år. Der er altid dødelig udgang.

Symptomerne kan mange gange til forveksling ligne epilepsi. Sygdommen kan konstateres gennem en blodprøve.

Arvegangen er ikke fastlagt, dog ses sygdommen i bestemte linier.

 

Demodicose (også kaldet demotex)

 

Demodex problemet er stort indenfor mopsracen.

I sverige fraråder man at hunde med en total demodex skal bruges i avlen.

Hunde med lokal demodex tilrådes kun anvendt i avlen, såfremt demodexen helbreder sig selv uden behandling.

Huske at hunde med demodex ALDRIG MÅ BEHANDLES MED CORTISON PRÆPARATER.

Det forværrer tilstanden meget hurtig og kan i værste tilfælde ende med døelig udgang.