Lidt omkring sundhed hos mops.
Det er ikke rigtigt at en
mops går rundt og snorker i vågen tilstand
har en af forældrene vejrtræknings problemer ja så får hvalpen det højst
sandsynligt også!
GÅ ALTID IND PÅ HUNDEWEB
FØR DU KØBER HVALP, DER KAN
DU SE OM OPDRÆTTEREN HAR FÅET
SINE HUNDE TESTET FOR ARVELIGE SYGDOMME.
PERSONLIGT VILLE VI IKKE KØBE HUND HVIS IKKE FORÆLDRENE
ER TESTET, OG ER DER AVELIGE SYGDOMME BØR MAN IKKE hvalp efter de forældre.
At købe en Mops og tro
at den skal blive gammel og grå og aldrig i sit liv behøver at skal
til en dyrlæge,
det er som du nok kan forstå
temmelig urimeligt at forvente og som er dømt til at mislykkes.
Men
naturligvis findes der Mopser som lever et langt, frisk og lykkeligt
liv.
Det er lige præcis disse
mopser jeg forsøger at finde for at anvende dem i mit avlsarbejde.
Der findes ingen kennel, som opdrætter kun friske hunde, ligesom der
ikke findes nogen kennel som opdrætter kun syge hunde.
Eftersom vi
arbejder med levende materiale, kan man aldrig helt forudsige udgangen
af en vis kombination man laver.
Men en seriøs opdrætter laver ALDIG samme kombination 2 gange hvis der viser sig avelige fejl første gang.
Hvad findes der så af specifikke problemer indenfor racen?
Demodicose (også kaldet demodex)
Demodex er et meget stort problem indenfor mopsracen.
Tag en snak med opdrætteren omkring Dermodex problemet, en
seriøs opdrætter
fortæller ærligt om hvor stort problemet er hos dem, og hvad de gør for at
komme problemet til livs.
Huske at hunde med demodex ALDRIG MÅ BEHANDLES MED CORTISON PRÆPARATER.
Det forværrer tilstanden meget hurtig og kan i værste tilfælde ende med døelig udgang.
Demodex er arveligt, det opstår ikke bare af ingen ting det arves fra en af forældrene
Hundene kan blive undersøgt for
Generaliseret demodicosis og fundet fri men
det beviser kun at hunden på
dagen ikke viser tegn på Dermodex,
men fortælle ikke noget om hunden har
genetiske fejl i sit immun system.
Faktisk kan mange Mopper bære på
generaliseret Dermodex som kan springe generationer over.
Øjensygdomme:
Distichiasis: dette er bittesmå hår, der vokser på indersiden af sædvanligvis det nederste øjenlåg.
Disse hår kan være bløde og lange eller korte og stive, hvor sidstnævnte kan give anledning til symptomer.
Tåreflåd er det hyppigste symptom, fordi hårene irriterer øjet.
Kløe ved øjnene.
Øjets bindehinde bliver rød og hævet.
Lysskyhed og sammenknibning af øjenlågene er et udtryk for, at hunden har ondt i øjet.
Et sår i hornhinden kan skyldes et distichiasishår.
Hårene kan fjernes ved et mikrokirurgisk indgreb.
Keratoconjunctivitis sicca (tørt øje):
Mops med tørre øjne har normalt et uklart og sløret blik.
Det kan skyldes:
1) mangel på tåreproduktion eller nerverne stimulerer ikke længere tårekirtlerne.
2) tårekirtlerne fungerer ikke.
3) tårekanalen er blokeret.
Behandlingen afhænger af årsagen til problemet.
Pigmentær keratitis:
En mørk hinde, der med tiden langsomt trækker hen over øjet.
Årsagen skyldes et andet problem som feks et af de ovennævnte.
Tilstanden
fører uden behandling til blindhed.
Hinden kan med held behandles medicinsk
eller fjernes kirurgisk.
Hemi-vertebrae (HV):
En rygsygdom der findes hos fransk & engelsk bulldog, boston
terrier og mops.
Sygdommen er kun set i mops de sidste 20 år.
Sygdommen
breder sig så hurtigt, at man feks.i England har foreslået undersøgelse af
samtlige avlsdyr.
Man kan ved et almindeligt røngtenfoto konstatere, om hunden
har lidelsen.
Sygdommen skyldes misdannelser og sammenvoksninger i
ryghvirvlerne.
Hvis kun et enkelt hold hvirvler er sammenvokset, kan hunden
leve med det.
Man kan se det alene på hundens bevægelser såfremt man har
set, hvordan en syg hund bevæger sig.
Er flere hold hvirvler sammenvokset,
kan hunden ikke leve med det.
Symptomerne er ukontrollerede
bagbensbevægelser,
hvor hunden pga lammelser slæber mere eller mindre på
bagbenene/poterne
og ikke kan stå ”fast”. I enkelte tilfælde har dyrlæger
forvekslet sygdommen med diskusprolaps.
Sygdommen kan forekomme allerede fra 4-5 måneders alderen og op til 12 måneder.
Man kan røntgenundersøge hvalpe for at se, om de har lidelsen.
Hofte dysplasi:
Hofte dysplasi er ikke kun en sygdom der findes hos store
racer.
En del små racer, deriblandt mops kender også til problemet.
En amerikansk undersøgelse blandt mindre hunde har vist at
bulldog racen er den hårdest belastede af de mindre racer.
Mopsen kommer ind
på en ”flot” 2. plads.
Hele 62% af de undersøgte mops havde HD, men mindre
end 3% af de 62% undersøgte hunde viste tegn på sygdommen.
Ved hofte dysplasi sidder lårbensknoglehovedet ikke korrekt
placeret i hofteskålen.
HD kan skyldes både arv og miljø. Undersøgelser har
vist at man bedst undgår problemer,
såfremt hvalpen/den voksne hund holdes i
god form og ikke bliver overvægtig og fed.
Legg-Perthes:
Ses normalt hos hunde under 1 års alderen.
Det skyldes mangel
på blodforsyning til lårbensknoglens hoved.
Hovedknoglen smuldrer væk. Det
er en meget smertefuld sygdom.
Almindeligvis fjernes lårbensknoglens hoved
ved operation,
og hunden kan leve et normalt liv bagefter.
Selv om man ikke
kender arvegangen, avler man ikke på hunde, der har haft sygdommen.
Patella luksation (løse knæskaller):
Patella luksation er betegnelsen for en tilstand, hvor
knæskallen ikke ligger stabilt på sin plads.
Den glider ud af sin normale
stilling lukserer). Knæskallen kan enten flyttes mod midten eller til siden.
Patella luksation bruges også, når knæskallen ligger på sin normale plads,
men let kan forskydes til siden.
Klinisk deles patella luksation i 4 grader. Kan skyldes både arv og miljø.
Epilepsi:
Epilepsi (krampe) er et symptom på en unormal hjernefunktion,
der giver gentagne anfald.
Anfaldene kan variere fra ændringer i
bevidstheden til kramper.
Sygdommen kan evt. behandles medicinsk.
I danmark er epilepsi ikke mere blandt de største problemer hos vores mops.
PDE (Pug dog encephalitis):
Forekommer hos mops fra 3 måneders alderen og op til 6 år. Der er altid dødelig udgang.
Symptomerne kan mange gange til forveksling ligne epilepsi. Sygdommen kan konstateres gennem en rygmarvs prøve.
Arvegangen er ikke fastlagt, dog ses sygdommen i bestemte linier.
Husk!
Der er mange ting man skal tage hensyn til før man køber hund,
det er en god ide at være meget kritisk med de forhold hundene lever under når man køber hund,
stil masser spørgsmål bed altid om at se moderen,
alle hunde hos opdrætteren skal være sunde og friske og hvalpene udvise glæde over besøg,
de skal komme stormende og tydeligt vise at de gerne vil klappes og gerne vil lege.
Find ud af hvor mange kuld en opdrætter tager om året, virker det som en fabrik, så køb din hund et andet sted.
Vær også lidt kritisk med tævens alder, personligt kunne vi aldrig drømme om at få hvalpe på en tæve som er fyldt 7 år.
Hvis du køber en tæve hvalp som du måske påtænker at selv bruge til avl så få en snak med sælger herom,
vær sikker på du kan komme og få råd og vejledning, i valg af egent han til dine kommende hvalpe.
Lad dig aldrig presse til at købe en hvalp og køb aldrig af medlidenhed.
|
Husk en ynkelig kennel er en kennel uden gamle hunde. Der findes desværre opdrættere som uden skam afliver deres brugte hunde,
spørg dig selv om du vil købe hund hos sådan en kennel! Photo , graphies & webdesign Copyright © Kennel Qupios |